Engelsk, B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget engelsk på B-niveau lærer du at forstå, tale og skrive et nogenlunde flydende og hovedsageligt korrekt engelsk. Du vil i den sammenhæng lære om det engelske sprogs grammatik, stavemåde og tegnsætning. Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse. Du får træning i at bruge opslagsværker og øvrige hjælpemidler i dit arbejde med sproget, og vil kunne opnå et ordforråd som gør det muligt for dig at deltage i en samtale eller diskussion på engelsk om såvel almene som faglige emner. Du lærer også at analysere forskellige teksttyper samt film og mediestof og får kendskab til tekstanalytiske begreber. Du vil herunder stifte bekendtskab med et bredt udvalg af nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof. Du vil desuden få viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA og andre engelsksprogede lande. Der inddrages desuden supplerende stof i undervisningen. Undervisningen er hovedsageligt tilrettelagt som emneforløb med flere skriftlige opgaver. Arbejdssproget vil som udgangspunkt være engelsk. Du vil blive trænet i både den mundtlige og den skriftlige udtryksform. Der bruges it i undervisningen som støtte for tekstarbejde og sprogindlæring og til informationssøgning.

Eksamen:

Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer 5 timer og består af et centralt stillet opgavesæt. Den skriftlige prøve varer i alt 5 timer og har udgangspunkt i en centralt stillet opgavesæt. Opgaven består dels af opgaver, der har tilknytning af forskellige grammatiske emner, og derudover skal man skrive et summary, et essay og en diskussion.

Den mundtlige prøve er i et ukendt materiale, der knytter sig til et tidligere gennemgået stofområde. Der er ca. 60 minutters forberedelse, hvor alle hjælpemidler er tilladt, med undtagelse af kontakt med omverdenen samt brug af internettet, og ca. 30 minutters eksamination.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Det er derimod muligt at blive optaget på den 2 årige hf uddannelse, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Her er det en god ide, at kontakte en studievejleder i forbindelse med tilmeldingen.