Engelsk, C

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget engelsk på C-niveau lærer du at forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene emner og at læse engelske tekster forståeligt op. Du får herunder et ordforråd, der gøre det muligt at deltage i en samtale på engelsk.

Du får bl.a. undervisning i det engelske sprogs grundlæggende grammatik, stavemåde og tegnsætning og får træning i at bruge opslagsværker og øvrige hjælpemidler i dit arbejde med sproget.

Du lærer også om de tekstanalytiske grundbegreber og gennemgår forskellige typer af nyere litterære tekster, ikke-litterære tekster og mediestof, herunder film.

Du vil desuden få viden om væsentlige samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA og få kendskab til aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.

Undervisningen veksler mellem forskellige mundtlige og skriftlige arbejdsformer. En stor del af undervisningen er emnebaseret.

It indgår som redskab i undervisningen.

Eksamen:


Eksamen består af en mundtlig prøve.

Prøven tager udgangspunkt i et ukendt materiale tilknyttet et kendt emne. Prøvematerialet består af en eller flere tekster. Eksamen varer ca. 24 minutter med ca. 48 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler er tilladt med undtagelse af internettet og kontakt med omverdenen.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.

Det er derimod muligt at blive optaget på den 2 årige hf uddannelse, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Her er det en god ide, at kontakte en studievejleder i forbindelse med tilmeldingen.